Hvorfor WordPress?
WordPress er til dig, der har brug for en simpel platform, hvor du selv kan klare det meste. Simpel platform, forstået på den måde, at den er skåret ind til benet, så du selv kan klare rigtig meget uden at have de store kodningskompetencer.
WordPress har i mange år været populært blandt mange, der har oprettet deres egen hjemmeside - ofte med en blog. I dag kan WordPress rigtig meget mere end at være en blog, og mange store virksomheder har WordPress som CMS (Content Management System).
WordPress giver en super fleksibilitet, hvor du nemt kan tilføje elementer og undersider. Du kan få diverse integrationer. Du kan også nemt ændre designet med forskellige WordPress-temaer.
Noget, der gør WordPress lettilgængeligt er, at det er en open-source. Det betyder, at programmets kodning ligger fri, så du (eller dine udviklere/bureau) nemt kan ændre og tilpasse platformen til netop dine behov.
Du skal vælge WordPress, fordi du har brug for et CMS med høj simplicitet og fleksibilitet kombineret med let tilgængelighed og en lav pris.